Tine Pars: Studerende skal beherske tre sprog

I går bød den grønlandske universitet i alt 174 nye studerende velkommen. Rektor Tine Pars kræver at de studerende skal være bedre til de sprog, der undervises i. I det hele taget, mener hun, at det er vigtigt, at der bliver sat større fokus på det internationale.
Skrevet af Sara K. Jakobsen
02. september 2014 12:24

- Det som jeg sagde under velkomsttalen, var at det er nødvendigt og kunne det sprog, der bliver undervist i, og det er særligt i dansk, engelsk og selvfølgelig i grønlandsk. For at få det fulde udbytte af de uddannelser vi tilbyder, så skal man kunne de her tre sprog godt, siger rektor på Ilisimatusarfik Tine Pars.

 

Derudover opfordrer rektoren de studerende til at tage på semesterophold i udlandet, i løbet af deres tid på universitetet, for at de studerende får de sproglige og sociale kompetencer med sig.

 

- Grønlandske studerende har rigtig gode muligheder - og støtte muligheder for at tage studieophold i udlandet.

 

Det er i forvejen obligatorisk for Oversættelse og Tolkning uddannelsen at tage dele af uddannelsen på udenlandske universiteter, men Tine Pars håber på, at det i fremtiden vil være gældende for samtlige uddannelser.

 

- At motivere de studerende til at tage på udenlandsk ophold, men også indføre obligatoriske ophold i udlandet, bliver mere og mere almindeligt. At være internationalt orienteret og opnå internationalt niveau, er vigtigt for universitetet, siger rektor Tine Pars.