Tele sikrer billigere priser i udlandet

11 nye aftaler skal sikre billigere telefoni og internet i Norden og flere europæiske lande, lover Tele.
Skrevet af Martine Lind Krebs
16. april 2014 12:15

Det er rabataftaler med samtlige teleselskaber i Skandinavien og på Færøerne, der nu er faldet på plads.

Samtidig har Tele indgået roamingaftaler med Nova og Vodaphone i Island og også fået flere aftaler på plads i Estland, Letland og i Kroatien.

Det kommer til at betyde store prisfald under ferien. Den nye aftaler betyder, at prisen for en Mb falder fra cirka 100 kroner til 3,35 kroner, og opkald til Grønland fra cirka 10 kroner til 1,79 kroner. Samtidig falder prisen på sms'er fra cirka 2,50 kroner til 60 øre.

- Det er med glæde vi udvider antallet af teleselskaber, som vi samarbejder med. Nu kan vore kunder stille og roligt tjekke deres e-mails, når de er på rejse i disse lande, siger privatkundedirektør Per Svendsen.

Aftalerne gælder dog ikke Tusass, der indtil videre kun kan anvendes i Danmark og USA.