Stor rapport kritiserer manglende grønlandsk bæredygtighed

Særligt antallet af lomvier, hvalrosser og spættede sæler er kritiske. Formand for KNAPK mener, det er dommedagsforestillinger uden hold i virkeligheden.
02. marts 2014 14:17

Grønland er ikke bæredygtigt, når det gælder fangst af særligt tre dyr. Det slog en stor ny rapport, der blev fremlagt ved Arktisk Råds møde i Kiruna fast.

Seniorrådgiver Hans Meltofte, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, har de sidste seks til syv år stået i spidsen for kortlægningen af det arktiske dyreliv, og resultat er ikke videre flatterende for Grønland.

- Det jo sagt lidt direkte overudnyttelse. Der er simpelthen blevet skudt for mange af dem, siger Han Meltofte.

Han forklarer, at det jo for langt de fleste arter går godt, men i Grønland er der problemer, når det gælder Polarlomvien, som i Midtgrønland kun udgør fire procent af den bestand, der var for 70 år siden, og også hvalrossen og den spættede sæl er meget pressede.

Den udmelding køber formand for fisker og fangerorganisationen KNAPK, Leif Fontaine, dog ikke.

- Jeg er jo ikke meget for dommedagsprofetier, fordi vi ved jo, at der er masser af lomvier og en god bestand af hvalrosser, siger Leif Fontaine.

Han har netop været til et møde i Norge, hvor man faktisk besluttede at hæve kvoten i Nordvestgrønland med 68 hvalrosser.

Fontaine anerkender altså ikke undersøgelsen, og peger på, at der er masser af dyr, og hvis der er færre, så er det ikke på grund af rovdrift.

- Det er faktisk klimaet, der er et bestemmende ellement i den arktiske natur. Det ved vi da. Vi da bor i det her land.

Hans Meltofte peger på, at det nok er en kombination af en række forhold, som betyder, at særligt bestandene af polarlomvier, hvalrosser og spættede sæler ikke har det godt i dag.

- For det første er der 10 gange så mange mennesker i dag, som der var for 300 år siden, da der blev etableret kontakt til Danmark, Norge. Og der er langt større materiel rigdom i Grønland i dag, sådan at de fleste har adgang til stærke speedbåde og moderne våben.

Herudover gør nogle helt specielle grønlandske problemer sig gældende ved, at der er meget kort afstand mellem beslutningstagere og dem der skal reguleres. Altså fra politikere til fiskere og fangere.

- Og der har jeg jo lidt flabet sagt, at det svare til, at kommunalbestyrelsen i Hirtshals skulle fastsætte fiskerikvoterne.

Han forklarer videre, at inden for mange områder er det godt med nærdemokrati, men at når det gælder regulering bliver det gerne mere effektivt med lidt afstand.

I Europa blev regulering for eksempel meget bedre ved at blive rykket til Bruxelles.

Der er dog næppe mange af os heroppe, der kipper med hatten ved tanken om, at lade kvoterne blive reguleret fra København eller Belgien.

- Og det synes jeg bestemt heller ikke. Jeg nævner bare de her ting, som eksempler på, hvor vanskeligere det er, sådan set udefra, at få styr på de her ting. Og der er selvfølgelig nogle ting, som grønlandske politikere må forholde sig til. Det er jo ikke op til mig. Jeg analyserer blot situationen efter bedste evne, siger Hans Meltofte.