Sejre i bagagen inden Island Games

Det er et fodboldlandshold fuldt af selvtillid, der rejser til Bermuda for at deltage i Island Games. De seneste to kampe under træningslejren på Fyn blev vundet meget overbevisende. Først over danmarksserieholdet Marstal/Rise og senest over 2. divisionsholdet fra Svendborg.
Skrevet af Peter Troelsen
09. juli 2013 12:58

 

Hvis flyveren til Bermuda er fyldt med selvtillidsfulde spillere, så er det ikke noget at sige til det. Træningslejren på Fyn har fået spillerne op i gear, og forskellen fra den sidste træningskamp i Nuuk inden afrejsen til Danmark, hvor landsholdet tabte til Nuuks byhold, er kæmpestor.

Det skyldes at både spillere og trænere har gjort en jættestor indsats under deres ophold i Danmark, og de mange træningskampe har fået spillet finpudset i en grad, der næsten er tale om en forvandling. Det bliver meget spændende at s,e hvordan landsholdet klarer sig i kamp med de øvrige nationer ved Island Games.