SAS kræver større sikkerhed for investering
SAS stemte som bekendt i går mod forslaget om at købe tre Eurocoptere, der derfor ikke kunne gennemføres.
Bestyrelsesformand i Air Greenland, Jens Wittrup Willumsen forklarer, at sagen drejer sig om, at aktørerne har forskellige tilgange til deres forretning.
- Det er jo lidt et temperamentsspørgsmål, hvor meget sikkerhed man vil have, før man træffer sådan en beslutning. Så SAS de har specificeret en række punkter, de gerne vil have yderligere belyst, før de er villige til at kigge på det her en gang til, siger Jens Wittrup Willumsen.
SAS oplevede også ganske rigtigt formanden for Naalakkersuisuts temperament efter mødet.
SAS har nemlig gennem længere tid, forsøgt at sælge sin aktiepost i Air Greenland. Og Aleqa Hammond gjorde det klart, at hun mener, at SAS har stemt mod at købe de tre helikoptere, fordi de vil presse Selvstyret til at acceptere en høj købspris.
- Det er dårlig stil af SAS, lyder det blandt andet fra Grønlands leder.
Hun siger videre.
- Vi vil gerne hjælpe SAS med at udtræde som medejer, men vi vil ikke vil forhandle med pistolen for panden - det er ingen tjent med, specielt ikke den grønlandske befolkning.
Radioavisen talte her til morgen også med Benny Zakrisson, som repræsenterer SAS i Air Greenlands bestyrelse.
Han siger, at han modsat andre ikke ønsker at udtale sig om sagen, da det er mod SAS' politik i sager om aktieposter, og han ønsker heller ikke at blive interviewet.
Benny Zakrisson fortæller dog, at årsagen til at man stemte i mod at købe de tre helikoptere var, at SAS ikke mente at alle aspekter af sagen var undersøgt grundigt nok.
Jens Wittrup Willumsen bekræfter også, at en del emner, som har indflydelse på beslutningen blev diskurteret på bestyrelsesmødet.
- Blandt andet hvordan servicekontrakterne kommer til at se ud. Det ved vi jo ikke noget om endnu. De løber 2014 med. Vi har også haft nogle diskussioner om de øvrige Bell 212. Hvilken helikoptertype skal man bruge til at flyve i stedet for dem, siger bestyrelsesformanden.
Han forklarer, at flere af spørgsmålene simpelthen ikke kan besvares på nuværende tidspunkt, da man jo for eksempel ikke ved hvordan Selvstyrets kommende servicekontrakter ser ud.
