Psykolog: Ikke brug for flere rapporter
Bygderne og deres børn er det største sociale problem i Grønland, mener en psykolog. Og hun savner mere ny viden fra universitetet i Nuuk.
Skrevet af Niels Krogh Søndergaard
28. august 2014 10:05
I disse dage er fagpersoner fra socialsektoren i hele Norden samlet i Nuuk til konference om børnemishandling om omsorgssvigt. Her møder de eksperter og politikere.
Det største sociale problem i dagens Grønland ligger hos børnene i bygderne, mener Trudy Høy Kreutzmann psykolog og en af fagpersonerne på konferencen.
- Det er bygderne. Vi er nødt til at gøre noget for bygderne, hvis ikke vi skal miste en masse unge mennesker.
Den ledende psykolog hos Misi Kujalleq arbejder blandt andet med at bekæmpe børnemishandling og omsorgssvigt i Sydkommunen.
Ingen fagpersonale
Hun taler med børnene i Kommune Kujalleqs skoler. Når børnene kommer gennem psykologsystemet, ender det ofte med et sæt anbefalinger. Men disse anbefalinger, siger Trudy Høy Kreutzmann, kan slet ikke føres ud i livet i bygderne.
Hun taler med børnene i Kommune Kujalleqs skoler. Når børnene kommer gennem psykologsystemet, ender det ofte med et sæt anbefalinger. Men disse anbefalinger, siger Trudy Høy Kreutzmann, kan slet ikke føres ud i livet i bygderne.
- Vi får ikke et helhedsbillede af de børn, der har vanskeligheder, fordi vi sender dem til byen for at blive undersøgt. Og derefter gør vi egentlig ikke ret meget andet end at skrive en rapport, siger Misi Kujalleqs ledende psykolog.
- Der bliver måske anbefalet nogle ting, der skal gøres i en bygd for barnet, men de kan alligevel ikke lade sig gøre, fordi der er mangel på fagpersonale i alle bygder.
Og så er der stor mangel på ny viden fra Ilisimatusarfik, siger hun.
Egne løsninger i stedet for andres
På konferencen om børnemishandling og omsorgssvigt er der besøg af mange forskere. Men Trudy Høy Kreutzmann mener, det ofte er de samme rapporter, der bliver henvist til igen og igen, og der mangler lokal viden fra lokale fagfolk.
På konferencen om børnemishandling og omsorgssvigt er der besøg af mange forskere. Men Trudy Høy Kreutzmann mener, det ofte er de samme rapporter, der bliver henvist til igen og igen, og der mangler lokal viden fra lokale fagfolk.
I den sammenhæng savner psykologen at høre mere til Ilisimatusarfiks universitetsarbejde også de studerendes rapporter. Lad os få noget ny lokal viden til at supplere professorerne fra København og Skandinavien. Der er massevis af socialrådgiverstuderende for eksempel, som laver fine små undersøgelser hele tiden, som aldrig kommer ud fra universitetet i Nuuk, siger hun.
- Nu er det snart på tide, at det er os selv, der tager fat på de undersøgelser og prøver at løse vores problemer selvstændigt, siger Kreutzmann.
Konferencen er arrangeret af Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt slutter i dag i Katuaq i Nuuk.
