Pisisa.gl - Grønlands største web-butik
1. maj åbnede KNI nemlig Grønlands største web-butik, Pisisa.gl, hvor sortimentet spænder fra hårde hvidevarer over jagt- og fiskeriudstyr til isenkram, boligudstyr og elektronik.
KNI skriver i en pressemeddelelse:
- Hidtil er forholdene i Grønland med de store afstande og den spredte befolkning blevet oplevet som begrænsende for handel på nettet, men det har vi med Pisisa-projektet nu gjort op med.
- Vi indrømmer, at man ikke fysisk kan føle på produktet, som man kan i en traditionel butik. Men til gengæld er man ikke begrænset af at vælge mellem de meget få varer, som fx en bygdebutik har hjemme og måske har haft på lager i lang tid.
I Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq og Maniitsoq, hvor der ikke er Pilersuisoq-butikker, samarbejder Pisisa.gl med Blue Water Shipping og deres agenter, som løfter opgaven som leverings- og afhentningssted for kunderne.