Oden sætter igen kursen mod Arktis

Den svenske isbryder Oden skal om få dage på sin 20. polarekspedition.
Skrevet af Martine Lind Krebs
03. juli 2014 05:20

Om bord er mere end 80 forskere fra 14 lande – især centreret omkring Stockholms Universitet, Göteborgs Universitet og universiteter i Rusland og USA.

Formålet med togtet, Swerus-C3, er at lægge endnu en brik i puslespillet om klimaforandringer.

Forskerne skal blandt andet belyse hvorfra Arktis’ enorme mængder af metangas kommer fra, og i hvilken takt gasen vil sive op fra havet og ødelægge ozonlaget. Teorierne lyder på, at drivhusgassen kan komme fra forsne tørvemoser og tundra eller fra naturgaskilder på havbunden.

-Den frosne havbund har hidtil fungeret som et låg over området, men nu er det begyndt at tø. For os er det meget vigtigt at forstå, hvad der er kilden, hvis vi skal have en mulighed for at forudsige, hvordan disse metanudslip kommer til at udvikle sig i fremtiden, siger forskningsleder Örjan Gustafsson til Ritzau.

Lige nu ligger Oden i Tromsø i Nordnorge. Herfra sætter den 6. juli kursen mod det østsibiriske arktiske ocean på et 100 dage langt forskningstogt med stop i Barrow i Alaska.

Isbryderen Oden har også været vejen forbi i Grønland, og i 2012 blev den brugt på den kontinentalsokkelekspedition, som skal bevise, at havbunden ved Nordpolen bør tilhøre Danmark og Grønland.