Observatørstatus eftertragtet

En lang række lande og organisationer banker på døren med håb om, at få observatørstatus i Arktisk Råd. Og ét af målene under dette formandskab har netop været at opstille nogle klare kriterier for hvem, der må være observatør. Det arbejde er nu færdigt.
Skrevet af Naimah Hussain
11. maj 2011 17:00

Af arbejdsrapporten, som er kommet radioavisen i hænde, fremgår det, at fremtidige observatører skal bidrage økonomisk til arbejdet i rådet. Der er ikke sat beløb på, men politisk og økonomisk vilje går igen i de ellers noget vage formuleringer. Der samtidig kræver af observatørerne, at de skal have udvist interesse gennem partnerskaber med arktiske lande og organisationer, ligesom de skal anerkende medlemslandenes suverænitet samt international lovgivning.

Blandt de nuværende observatører er Verdensnaturfonden WWF. De har været observatør siden Arktisk Råd blev oprettet.

WWF's klimachef, John Nordbo, som er i Nuuk til mødet, forklarer, at de bidrager ved at deltage i arbejdsgrupperne, ligesom de er kommet med en række analyser på baggrund af deres mangeårige erfaring med arktisk politik:

-Det er helt sikkert, at der indenfor de nuværende observatører, både fra organisationerne og landene er en hel del viden, som de kan bidrage med.

WWF bruger samtidig deres observatørrolle til at opfordre til en hurtigere proces, blandt andet i forhold til olie-arbejdsgruppen, der efter planen skal nedsættes under dette møde og overtages af den kommende svenske formandskab. For landene er simpelthen for langsomme:

-Det er mit indtryk, at landene ikke er villige til at tage det store skridt, når det gælder olieområdet. En ting er, at blive enige om, at man gerne vil begrænse omfanget, hvis ulykken er sket og samarbejde om at begrænse den og rydde op efter olieulykken, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Noget helt andet er, at udvikle høje standarder, som gør, at vi ikke får nogen ulykker, siger John Nordbo.

Blandt de organisationer, der banker på, men endnu ikke har fået en plads, er den internationale miljøorganisation Greenpeace, som har ansøgt om observatørstatus allerede i 2009. Også store aktører som Kina og EU er endnu efterladt i kulden.

Jon Burgwald, klimamedarbejder hos Greenpeace, er også i Nuuk for at følge mødet, og han mener, at rådets legitimitet er i fare, når de er så lukkede.

-Hvis Arktisk Råd skal opnå den legitimitet, som man ønsker, så er det vigtigt, at man åbner op. Man har åbnet en del op, det er jo ikke ekstremt lukket, men man ser stadig, at EU og Kina også bliver holdt udenfor. Og der bliver man simpelthen nødt til at åbne op for at få den diversitet, der er nødvendig.

Greenpeace mener, at de kan bidrage med at presse på, så der ikke kun bliver snakket om tingene, men også bliver handlet:

-Hvis ikke der er mere handling bag ordene, så er det ligegyldigt, hvor mange observatører der er, så er Rådet irrelevant. De skal til at vise nu, at de tager de problemer vi står over for seriøst, siger Jon Burgwald.

Begge organisationer efterspørger mere regulering i Arktis for at beskytte det skrøbelige miljø. Og opfatter Arktisk Råd som en god størrelse til netop den slags aftaler, men det kræver, at rådet bliver mere handlekraftigt, lyder budskabet fra observatøren WWF og "ansøgeren" Greenpeace.