Naalakkersuisut planlægger et kæmpe underskud

Naalakkersuisut præsenterede for kort tid siden et forslag til finansloven for næste år, hvor naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, har planlagt et underskud på 83,5 millioner kroner.
19. august 2014 10:23

Regeringen stiler dog efter, at det hele ender "i balance".

De næste måneder vil der blive en stor politisk kamp for at definere de endelige tal i kolonnerne.

Men det ligner en finanslov, hvor der - trods det store underskud - bliver brugt færre penge på administration, lidt flere penge på sundhedsvæsenet og næsten præcis den samme mængde penge på skoler og uddannelse, selvom Naalakkersuisut har store ambitioner på det område.

Ringe økonomiske udsigter
På pressemødet fortalte Vittus Qujaukitsoq, at det generelt ser skidt ud for landets økonomi. Der kommer færre penge via på skatter og afgifter.

Naalakkersuisoq gjorde også klart, at det fortsat er meget usikkert, hvor store mængder makrel, der egentlig kan fiskes omkring vores land.

Qujaukitsoq mener, reformer næppe kan undgås og kom ind på, at pensionsindbetalinger og kapitalafkast skal beskattes anderledes.

- Vort samfund står med et udtrykt behov for både at gennemføre reformer og skabe vækst i den private sektor, siger Vittus Qujaukitsoq på pressemødet.

Der bliver droslet mere ned på boliger måske for at gøre plads til prestigebyggerierne. Men 70 kollegiepladser i Nuuk er planlagt. Og så er der reserveret 371 millioner kroner til en ny lufthan i Qaqortoq.

Du kan læse hele forslaget her.