Ilulissat: Manglende betalinger koster 26 bilejere nummerpladen

26 bilejere måtte fredag konstatere, at det har konsekvenser, hvis man ikke betaler sine afgifter.
Rigspolitiet
Foto © : Rigspolitiet
Skrevet af Kenneth Elkjær
24. juli 2018 14:57

Fredag rykkede politiet i Ilulissat ud til en række bilejere, der mangler at betale deres vægtafgifter. I alt fik 26 biler fjernet nummerpladerne, oplyser Grønlands Politi på Facebook.

Aktionen skete på anmodning fra Skattestyrelsen. De 26 bilejere, som både tæller private og virksomhedsejere, kan registrere deres køretøjer på ny, når de har betalt deres gæld.