Makrelfiskeriet bød også på fangst af tunfisk

Under makrelfiskeriet i det østgrønlandske farvand, har Royal Greenlands tre fiskefartøjer fanget fanget 21 blåfinnede tunfisk.
Skrevet af Simon Uldum -
12. september 2014 06:46

Det skriver Royal Greenland på sin hjemmeside.

- Det var første gang jeg så tunfisk, og det var et betagende syn med de flotte fisk. De er meget store. Den største, vi fangede var på 260 kg og var på 2,56 meter, fortæller Kristian Iversen, der er et af besætningsmedlemmerne på trawleren Tuugaalik.

LÆS OGSÅ Makrel tiltrækker tun i Østgrønland

Det er de tre Royal Greenlandfartøjer i makrelfiskeriet i Østgrønland, der tilsammen har fanget de 21 tunfisk.

Trawleren Tuugaalik fangede hele 17 tunfisk i et slæb den 27. august, og Tasermiut fangede tre tunfisk den 24. august, og samme dag fik Tuneq også en tunfisk i nettet.  

Royal Greenland har valgt at lægge tunfiskene på køl i lasten, med henblik på senere salg.

I ekstreme tilfælde kan kiloprisen på en blåfinnet tun komme op på 45.000 kr. i Japan, hvor fisken er en eftertragtet spise.