Kulturinstitutioner efter konflikt: Vi er afhængige af kunstnerne, og de er afhængige af os

En konflikt imellem en gruppe af landets kunstnere og Ilulissat Kunstmuseum er bekymrende for kunstmiljøet, mener museumsleder på Nuuk Kunstmuseum, Nivi Christensen.
Museumsleder på Nuuk Kunstmuseum, Nivi Christensen, er bekymret for, om en gruppe kunstneres konflikt med Ilulissat Kunstmuseum kan gå ud over kunstnernes tillid til landets kulturinstitutioner. Foto © : Cebastian Rosing / Nuuk Kunstmuseum
10. maj 2024 07:57

En konflikt imellem en gruppe kunstnere og Ilulissat Kunstmuseum har vakt opsigt, efter at syv kunstnere har kritiseret museet for at udstille deres værker i en igangværende udstilling, uden at kunstnerne var informeret omkring det.

Og spørger man landets andet kunstmuseum, Nuuk Kunstmuseum, kan sagen have konsekvenser for samarbejdet mellem landets kunstnere og kulturinstitutioner.

- Jeg er bekymret. Det vil være et kæmpe tab, hvis et af resultaterne bliver, at der er en mistillid imellem kunstnere og kulturinstitutioner, siger Nivi Christensen, der er museumsleder på Nuuk Kunstmuseum.

Hvad handler sagen om?

  • Syv kunstnere kritiserer over for KNR, at deres værker er en del af den igangværende udstilling Backbone på Ilulissat Kunstmuseum, uden at kunstnerne er blevet spurgt eller informeret omkring det. De opdagede det først, da udstillingen åbnede 28. marts.
  • To af kunstnerne ved ikke, hvilke værker de har med på udstillingen, da de aldrig har solgt et værk til Ilulissat Kunstmuseum.
  • Fire kunstnere har solgt værker privat til museumsleder på Ilulissat Kunstmuseum, Andreas Hoffmann, og er derfor overraskede over, at værkerne nu indgår i en udstilling på museet.
  • En af kunstnerne solgte et værk til Ilulissat Kunstmuseum for nogle år siden, som nu er en del af den igangværende udstilling, men kunstneren er ikke blevet spurgt, om hun vil være en del af temaet.
  • Kunstnernes sammenslutning KIMIK bakker op om de syv kunstneres kritik. Ifølge KIMIK har de ikke længere tillid til Ilulissat Kunstmuseum.
  • Udstillingen Backbone hylder grønlandske kvindelige kunstnere og deres stemmer ved at vise kunst fra de sidste 24 år fra i alt 26 kunstnere. Derfor går kritikken særligt på, at de kvindelige kunstnere ikke er blevet hørt, når udstillingen har fokus på deres stemmer.
  • Fire af kunstnerne har bedt om at få deres værker fjernet fra udstillingen.
  • Museumsleder ved Ilulissat Kunstmuseum Andreas Hoffmann, siger til KNR, at kunstmuseet vil arbejde på at forbedre kommunikationen til kunstnerne.
  • Museet holder fast på, at værkerne forbliver en del af udstillingen, selvom kunstnerne har bedt om at få dem fjernet.

Nuuk Kunstmuseum er derfor i gang med at udarbejde nogle nye retningslinjer, som skal være en rettesnor for, hvordan museets samarbejde skal foregå med landets kunstnere.

Det skal først og fremmest bygge på god kommunikation og respekt for kunstnerne, siger Nivi Christensen.

- Det er vigtigt, at vi lærer af det, når der bliver begået fejl inde for vores verden. Og det kan vi kun, hvis vi erkender de fejl, der er blevet begået.

Ingen gallerier og få museer

Samme budskab lyder fra Ivaaq Kriegel, der er direktør ved Grønlands kulturhus, Katuaq.

Han mener, at der er behov for bedre kommunikation mellem landets kunstnere og kulturinstitutioner.

- Man kan diskutere, hvordan og hvorledes der mangler nogle retningslinjer mellem landets udstillingssteder og kunstnere, siger Ivaaq Kriegel, der også har fulgt med i sagen på Ilulissat Kunstmuseum.

Kunstneren Cecilie Christiansen står bag værket, der er udstillet på Ilulissat Kunstmuseum. Hun har bedt om at få værket fjernet, da hun ikke vidste, at det var en del af udstillingen. Foto: Anonym

Ifølge Billedkunstnernes Forbund i Danmark er der ikke noget til hindrer for i lovgivningen, at Ilulissat Kunstmuseum kan vise værker, uden at kunstnerne er informeret om det.

Samtidig påpeger både forbundet og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet Malene Vest Hansen, at kunstnere ikke nødvendigvis er involverede, når museer internationalt set laver gruppeudstillinger.

Men kunstmiljøet i Grønland adskiller sig markant fra andre steder i verden, siger Nivi Christensen.

- Afhængighedsforholdet mellem kunstnere og museer her er så meget stærkere, fordi vi ikke har gallerier og ikke har særlig mange museer. Vi er et lille kunstmiljø, så vi er mere forbundne, siger hun.

Det kan Ivaaq Kriegel nikke genkendende til. For Katuaq er afhængig af kunstnerne, da det er dem, der gør Katuaq til et kulturhus. Derfor har de i den senere tid haft meget fokus på at evaluere med kunstnerne i forbindelse med udstillinger og koncerter, fortæller han.

- Det er kunstnerne, der skaber liv til Katuaq. Så Katuaq er et udstillingssted i samarbejde med kunstnerne.