Kravet om erhvervsjolle møder kritik

Fisker- og fangerforeningen i Upernaviks nordligste bygd, Kullorsuaq, mener ikke, at Naalakkersuisuts betingelse for at kunne give en fiskerilicens passer til forholdene i Nordgrønland.
21. august 2014 14:46

For unge og tidligere fiskere, der vil ind i fiskeriet, har gang på gang fået afslag på deres ansøgninger om fiskerilicenser, fordi de ikke har en jolle eller fiskeriudstyr.

- Men vores medlemmer, lad mig tage min egen søn som eksempel, som jeg har fisket med og taget på fangst, siden han var barn, ejer ikke en jolle, da jeg selv har en jolle.

LÆS OGSÅ KNAPK: Intet hænger sammen

- Og han tager også med mig om vinteren enten på hundeslæde eller snescooter. Han får gang på gang afslag til fiskerilicens, da han ikke ejer disse redskaber, siger Timothæus Petersen, der er næstformand for Fisker- og Fangerforeningen i Kullorsuaq, til KNR.

Tilpas loven til hundeslæder
Timothæus Petersen mener ikke, kravet om, at ansøgeren skal have en jolle og fiskeriudstyr er egnet til de nordgrønlandske forhold, hvor der ikke kan fiskes fra joller om vinteren.

- Man har nok ikke tænkt særlig meget på dem, der bor steder, hvor der kommer havis om vinteren. For man kan ikke fiske med en jolle om vinteren fra omkring januar til maj eller juni måned. Jeg synes derfor, at lokaleforhold bør tilpasses i lovgivningen, siger Timothæus Petersen, og han fortsætter:

- Loven kan udmærket være egnet til forholdene i Ilulissat. Men hvis vi drager videre mod nord, så har man ikke tænkt på, at der her fiskes med hundeslæde om vinteren.

- Derfor synes jeg ikke, at bestemmelserne og kravene for en fiskerilicens er tilpasset forholdene i Nordgrønland, siger Timothæus Petersen.