KNR i gang med redegørelse

Bestyrelsesformand for KNR Hans Peter Poulsen, er enig med Naalakkersuisut. Derfor er KNR gået i gang med en redegørelse, som skal være klar senest i morgen eftermiddag.
KNR
Skrevet af Jette Andersen
04. februar 2014 11:57

Hans Peter Poulsen undskylder på vegne af KNR, overfor de implicerede parter i sagen om KNRs afgåede webredaktør, der ved en fejl sendte en privat mail ud til pressen og alle partier. En mail, hvor han sviner partiformand for Partii Inuit, Nikku Olsen til.

- Bestyrelsen tager sagen meget alvorligt, derfor holder vi bestyrelsesmøde i morgen, hvorefter Naalakkersuisut vil blive orienteret om redegørelsen, siger bestyrelsesformand for public service stationen.

Han understreger, at der vil være konsekvenser af hele miseren, så noget lignende ikke gentager sig i fremtiden.