KNI støtter orkanramte fangere i Qaanaaq

KNI støtter en indsamling, der skal hjælpe de mange, der blev berørt af orkanen i Qaanaaq, som hærgede i begyndelsen af december, skriver de i en pressemeddelelse.
Torsdag den 15. December 2016 blev 20 kasser med koloniale varer overrakt til initiativgruppen bag indsamlingen, der gennemføres på lørdag den 17. December 2016. Foto © : KNI
Skrevet af Jonas Fievé
16. december 2016 07:54

Til indsamlingen på lørdag, som en lokal initiativgruppe har igangsat, har handelsselskabet KNI valgt at donere 20 kasser med et indhold af varer til en værdi af 1.000 kroner pr. kasse.

 

LÆS OGSÅ Pengeindsamling til fangere efter voldsom orkan

 

Derudover vil det KNI ejede Pilersuisoq sponsorere de nødvendige mængder af sukker, kaffe, te
og engangsservice til arrangementet, skriver de i pressemeddelelsen.

Især fangerfamilier blev hårdt ramt af orkanen, da flere mistede udstyr, og derfor ikke er i stand til at udføre deres erhverv her op til jul og rammes derfor økonomisk hårdt.

 

LÆS OGSÅ Qaanaaq hårdt ramt af orkan

 

 

Foto © : KNI

Fra venstre: Arruttaq Qujaukitsoq, Larsigne Kvist (Pilersuisoq Qaanaaq), Mikivssuk Thomassen, Mathæus U
Johansen aamma/og Rasmus Avike