Klart valgresultat gør Siumut til det største parti

I den måling KNR havde, lige efter stemmerne var optalt, viste det sig, at Siumut bliver landets største parti med 14 mandater i Inatsisartut. IA får 11 mandater som det næststørste, og Demokraterne, Partii Inuit og Atassut vil hver få to mandater i det nyvalgte Inatsisartut.
Skrevet af Peter Troelsen
13. marts 2013 01:10

Det betyder, at Siumut får lov til at lede forhalingerne om en ny koalition, der senere skal danne det nye Naalakkersuisut. De kan danne regering med Atassut, Parti Inuit eller Demokraterne, eller de kan vælge den brede koalition med IA.

Med Demokraterne bliver det dog næppe, da Jens B. Frederiksen forleden afviste, at danne koalition med Siumut. Om Atassut skal belønnes for det gode samarbejde, de har haft under de seneste fire år i opposition, står hen i det uvisse. Endeligt kan det også være, at Nikku Olsen og Randi Broberg skal starte deres karriere som politikere med en plads i Naalakkersuisut.

Der vil givetvis være mere på regeringsfronten i løbet af de næste dage her på knr.gl.