Kampberedte landshold klar til EM

Det grønlandske taekwondolandshold er på vej til Slovenien for at repræsentere det grønlandske flag ved de europæiske mesterskaber.
22. april 2013 07:04

 

 

Byen Bled er vært for mesterskaberne, som strækker sig fra den 24. til den 28. april. Truppen ankommer til Slovenien mandag den 22. og skal indvejes den 23.

Holdet består af syv kampberedte taekwondoudøvere nemlig:

Tina Nikodemussen, Johan Peter Halsøe, Lauritz Heilmann og Angutinnguaq Tittussen fra Nuuk.

Sofie Skifte fra Sisimiut, Helge Heilmann fra Maniitsoq og Apalanguak Mathiessen fra Ilulissat

Sofie Skifte er med for første gang mens resten har flere års erfaringer med internationale mesterskaber.

I år skal holdet forsvare 4 europæiske titler og landstræneren ser positivt på chancerne.

- Jeg ved at vi har et stærkt hold i år, og jeg ved holdet har trænet hårdt frem til mesterskaberne, så vi vil kæmpe hårdt for at komme hjem med flere titler end sidste år, fortæller Landstræner Lauritz Heilmann.