ICC-konferencedeltagere æret

Både afgående formand Aqqaluk Lynge, KNR's korrespondent i Canada, Marianne Stenbæk, med flere grønlændere fik særlig opmærksomhed ved konferencens anden dag.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
23. juli 2014 14:05

Trommedans og anden underholdning, især med den traditionelle inuit-dans, er der også plads til under ICC’s tolvte konference i Inuvik i Nordvestterritoriet i Canada.

Delegerede fra Alaska bød på underholdning for særligt indbudte tirsdag i Inuviks forsamlingshus, Midnight Sun Complex.

Før den begyndte, takkede en inuit fra Alaska ICC’s afgående formand, Aqqaluk Lynge, der stopper efter fire års arbejde, med gaver og taler.

LÆS OGSÅ Martha Lund Olsen vil bryde tabuer

Andre fra Grønland slap heller ikke for takkegaver. Blandt andre Carl Christian Olsen, Puju og formanden for de oprindelige folks rettigheder, Hjalmar Dahl.

Den mangeårige korrespondent for KNR fra Canada, Marianne Stenbæk, fik ligeledes særlig opmærksomhed.

Da hun kom til det nordlige Alaska og byen Barrow for mange år siden, blev hun klar over, at de unge har brug for mere uddannelse. Derfor arbejdede hun for at skaffe uddannelsesstøtte, hvorefter hun oprettede en fond, så de unge kan uddanne sig.