Historisk fotoudstilling i Illoqqortoormiut

Erik Torm fra Uummannaq Polar Institute, har skabt en udstilling om 100 år gamle håndkolorerede fotos fra Grønland, der vil blive vist i Illoqqortoormiut fra 27. februar.
Skrevet af Simon Uldum -
20. februar 2014 06:35

Udstillingen med de håndkolorerede fotos af Arnold Heim fra Uummannaq området er på vej til byen efter at have været udstillet på Tasiilaq Museum i efteråret.

Udstillingen er kommet i stand i anledningen af 100 året for Alfred de Quervains krydsning af indlandsisen fra Eqi til Ammassalik. Museet i Illoqqortoormiut har organiseret, at udstillingen kan vises i forsamlingshuset. I samme åndedrag vil det være muligt, at købe bogen Grønland for 100 år siden, skrevet af Erik Torm.

Indtægterne fra bogen vil gå til børnehjemmet i Uummannaq, siger Erik Torm.

Erik Torm prøver med udstillingen at fortælle om baggrunden for billedernes tilblivelse i forbindelse med tre schweiziske ekspeditioner i Grønland i årene mellem 1909 og 1912.

Udstillingen vil forblive i Illoqqortoormiut frem til den 21. april. Derefter vil den flytte til Sisimiut Museum i løbet af maj måned og til Maniitsoq Museum i september.

Bogen kan også bestilles på Uummannaq Polar Institutes hjemmesiden.