Grønlandsmesterskaberne i kajakroning er skudt i gang

Dette års grønlandsmesterskaber i kajakroning foregår i Ilulissat, med den lokale kajakforening, Qajaq Ilulissat, som arrangør.
Skrevet af Simon Uldum -
08. juli 2013 08:49

Søndag den 7. juli ankom deltagerne sydfra med Sarfaq Ittuk, og senere på dagen samledes deltagerne for derefter at gå i proces mod Zions Kirke, hvor der var kransenedlæggelse samt korsang.

Allerede i dag bliver der taget hul på de forskellige konkurrencediscipliner indenfor kajakroning, og programmet for dagens konkurrencer ser således ud:

Kl. 10.00 startede kort distance kajakroning for børn (både drenge og piger) i følgende aldersgrupper 4-6, 7-9, 10-12, 13-14.

Kl. 11.00 er der konkurrence i brugen af kajakredskaber for børn (både drenge og piger) i aldersgrupperne 10-12 og 13-14.

Kl. 13.30 er der kort distance kajakroning for kvinder i aldersgrupperne 15-17, 18-19, 35-49, 50-59 samt 60+.

Kl. 14.00 er der kort distance kajakroning for kvinder i alderen 20-34 år.

Kl. 14.30 er der kort distance kajakroning for mænd, først i de yngre aldersgrupper 15-17, 18-19 og dernæst for mænd i aldersgrupperne 35-49, 50-59 samt 60+.

Kl. 15.00 er der kort distance kajakroning for mænd i aldersgruppen 20-34 år.

Kl. 15.30 er der konkurrence i brugen af kajakredskaber for unge mænd i aldersgrupperne 15-17, 18-19, samt for kvinder i aldersgrupperne 35-49, 50-59 samt 60+.

Kl. 16.30 gælder så kvinderne i aldersgruppen 20-34 år.

Kl. 17.30 er det de yngre mænds tur, 15-17, 18-19 år, samt mænd i aldersgrupperne 35-49, 50-59, 60+.

Kl. 18.30 gælder så mændene i aldersgruppen 20-34 år.

Kl. 20.00 sluttes 1. konkurrencedag med præmieoverrækkelser.

 

Grønlandsmesterskaberne afvikles helt frem til søndag den 14. juli, og KNR.gl vil selvfølgelig holde dig dagligt opdateret.