Grønlandsk inspireret fransk kunst i Katuaq

Franske malere er ikke hverdagskost i Østgrønland, men i de sidste fem år har Isabelle Vasseur besøgt Tasiilaq og Tiniteqilaaq. Det er blevet til lidt af en lidenskab, og hun har i den periode malet 70 billeder med grønlandske motiver. Nogle af dem kan ses i Katuaq i denne måned.
Skrevet af Peter Troelsen
07. december 2012 09:55

Udstillingen er arrangeret i tæt samarbejde med Den Franske Ambassade og Det Franske Institut. I anledningen af udstillingen inviterer arrangørerne på en gratis fremvisning af filmen ”The artist”. Det foregår i den lille sal 9. december kl. 17.00.

-Da jeg kom i Grønland for første gang, var det bare som at opleve en drøm. Jeg kan ikke forklare hvorfor og hvordan. Jeg opdagede, hvordan jeg i Frankrig kan glemme, at alt er så let for os, og hvordan vi glemmer den kraft, naturen har. Her i Grønland leves livet på naturens præmisser. Den bestemmer, hvad du kan gøre eller ikke gøre, fortæller Isabelle Vasseur til knr.gl.

Den franske maler arbejder ud over maleriet med dårligt stillede mennesker i sit hjemland og bruger maleriet som en måde at tanke energi i sin tilværelse. Den energi findes der enormt meget af i Grønland og Isabelle Vasseur tanker en sjælfuld, hver gang hun er i landet.

- Jeg har opdaget som en maler, at farver ikke har betydning i Grønland. I Frankrig fanger vi ikke alle farverne, fordi vi har glemt, hvad livet er. Denne udstilling er en måde at vise de grønlandske folk, den dybe respekt og beundring jeg har for både landet og dets indbyggere, siger Isabelle Vasseur, der har beskæftiget sig med maling i 35 år.

Udstillingen kan ses i Katuaq frem til 20. december.