Grønlandsbanken har styr på ledelse

En vurdering af 23 udvalgte bankers ledelse giver delt førsteplads til Grønlandsbanken.
30. august 2014 13:53
Grønlandsbanken topper ny undersøgelse for god selskabsledelse, der er lavet af Økonomisk Ugebrev Ledelse. 
 
Det er 23 af rigsfællesskabets banker, der har fået deres selskabsledelse kigget efter i sømmene, og Grønlandsbanken indtager en delt førsteplads sammen med Danske bank. De har begge scoret 9 ud 10 point, hvilket for Grønlandsbanken er en fremgang på et point i forhold til sidste år.
 
Undersøgelsen har haft fokus på ti udvalgte måplepunkter, der er fordelt på fire hovedgrupper. Nemlig ejerskab, kompetancer i bestyrelsen, uafhængighed og endeligt risikostyring.
 
Det er ikke mindst bestyrelsen, der er i fokus, hvor Grønlandsbanken for eksempel får point for, at oplyse fagkompetancer for medlemmerne og resultatet af bestyrelsens evaluering af sig selv.
 
Det eneste point Grønlandsbanken ikke fik, blev givet for at have et medlem i bestyrelsen med revisionsbaggrund, så hvis de skaffer en revisor til næste år kan banken se frem til maksimal pointhøst.
 
Alt i alt viser gennemgangen en samlet fremgang for bankernes selskabsledelse, men glædeligt for Grønlandsbanken er de altså årets duks.