Det er forståeligt, at kvinderne fra spiralsagen nu trækker den danske stat i retten.

Sådan lyder reaktionerne fra folketingspolitikerne i Danmark, efter at 143 kvinder fra spiralsagen mandag stævnede den danske stat. De kræver knap 43 millioner kroner samlet for brud på menneskerettigheder.

Spiralskandalen handler om, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at nedbringe den grønlandske befolkningsvækst. DR dækkede historien i 2022 med podcasten ”Spiralskandalen”.

Folketingspolitiker Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit giver fuld opbakning til kvindernes beslutning om at stævne staten.

- Det er vigtigt, at man ser tingene adskilt. Vi har en politisk proces med udredningen, som skal give indblik i, hvad der egentlig skete. Men så er der også den anden side af sagen, som er den mere menneskelige, og som handler om de her indtil videre 143 kvinder, som fik sat spiral op imod deres vilje, siger hun.

Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumuts folketingspolitiker, har tidligere kaldt det politiske initiativ bag spiralopsætningerne for et folkemord.

Også fra hende lyder der opbakning til kvinderne i sagen.

- Det er afgørende, at samfundet og staten erkender og håndterer de menneskerettighedskrænkelser, der uden tvivl opfylder kriterierne af, hvad folkemord kan defineres som, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam i et skriftligt svar til KNR.

Burde have reageret

Stævningen falder, da den danske stat endnu ikke har reageret på det erstatningskrav, som 67 kvinder fra spiralsagen sendte tilbage i oktober sidste år. Det fortalte kvindernes advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater til KNR mandag.

I mellemtiden er antallet af kvinder, der kræver erstatning, altså mere end fordoblet.

Og det er bekymrende, at staten endnu ikke har reageret på erstatningskravet, mener Aki-Matilda Høegh-Dam.

- Fraværet af reaktion fra den danske regering sender et bekymrende signal om nedprioritering af en så alvorlig sag og manglende påtagelse af ansvar for krænkelserne, skriver hun fortsat til KNR.

Også politiker Karina Lorentzen Denhardt fra Socialistisk Folkeparti (SF) mener, at det er en ærgerlig udvikling i sagen.

- Den danske stat har en virkelig dårlig sag her.

- Det er et overgreb på kvinderne. Mange af kvinderne er ældre i dag og har derfor heller ikke alverdens tid til at vente på at blive anerkendt for de her overgreb. Staten burde af sig selv anerkende de her kvinder og foretage sig noget for at rette op på den skade, siger Karina Lorentzen Denhardt, der er medlem af Grønlandsudvalget og Retsudvalget i Folketinget.

Radikale Venstres Arktisordfører Christian Friis Bach stemmer også i:

- Jeg er ked af, at det er kommet dertil. Men jeg forstår godt kvinderne. Udredningen går for langsomt, og de føler ikke, at deres krav og stemmer er blevet hørt. For retsfølelsen og anerkendelsen er sagen meget vigtig, skriver Christian Friis Bach i et skriftligt svar til KNR.

Massive konsekvenser for samfundet

Den uvildige udredning, der er igangsat af naalakkersuisut og den danske regering, skal til bunds i de politiske initiativer, der lå bag spiralopsætningerne.

Udredningen skal efter planen være færdig i 2025.

Og spørger man Liberal Alliances grønlandsordfører Carsten Bach, er tingene sket i den rigtige rækkefølge.

- Det rigtige at gøre i denne her sammenhæng er at få sagen undersøgt.

- Men jeg har også en stor forståelse for, at man fra kvindernes side har en utålmodighed og gerne vil have en juridisk afklaring. Derfor synes jeg, at det er fint, at der kommer et yderligere spor parallelt med undersøgelsen, hvor man kan få afklaring, siger han til KNR.

Ifølge IA’s Aaja Chemnitz er sagen et sort kapitel i Grønlands historie og i relationen til Danmark.

- Mange af kvinderne mistede evnen til at kunne få børn. Så det har massive konsekvenser for dem individuelt og for os som samfund, at vi er blevet færre end det, vi egentlig kunne være blevet, hvis man ikke havde sat spiraler op på børn mod deres egen vilje, siger hun.

Ulykkelig sag

KNR har forsøgt at få et interview med den danske indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre) om, hvordan den danske regering forholder sig til erstatningskravet og nu stævningen af den danske stat.

Det har endnu ikke været muligt at få et interview. I stedet skriver ministeren i et skriftligt svar:

- Det er en dybt ulykkelig sag, som vi skal til bunds i, og derfor er der også igangsat en uafhængig udredning, skriver Sophie Løhde i et skriftligt svar til KNR.

KNR har også forsøgt at få et interview med grønlandsordfører i Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen, men det har ikke været muligt inden deadline.

Tilbage i oktober sidste år udtalte den socialdemokratiske politiker Camilla Fabricious, der er medlem af Sundhedsudvalget og Ligestillingsudvalget i Folketinget, at Socialdemokratiet støtter kvindernes kamp for at få oprejsning for spiralovergrebene.

- Det er uacceptabelt, hvad der er sket for dem. Uanset hvilken alder de har haft, da de har været udsat for det. Det er et kæmpe, kæmpe overgreb, sagde Camila Fabricious til KNR i oktober 2023.