Fodboldlandsholdet i gang med de sidste forberedelser inden Island Games

I dag er fodboldlandsholdet draget til Danmark, hvor den næste uge skal bruges til at fintrimme holdet inden det deltager i Islands Games på Bermuda. Efter ankomst i Kastrup drager holdet videre til Odense, hvor der er opslået træningslejr indtil næste tirsdag, hvor turen går til Bermuda.
Skrevet af Peter Troelsen
02. juli 2013 12:06

Hver formiddag er der træning, og om aftenen er der træningskampe. Modstanderne bliver OB´s danmarksseriehold endda hele to gange, Odense KFUM fra den fynske serie 1 og slutteligt en kamp mod Svendborgs stærke 2. divisionshold.

Onsdag er der rundvisning i værtsbyen Odense, og spillerne besøger den tidligere danske landsholdsmålmand Lars Høegs Football Factory. Borgmester Anker Boye tager imod spillerne, så der er også plads til oplevelser under træningslejren, hvor det ellers er træning med den lille runde der står i centrum.