Første krydstogt gennem Nordvestpassagen

Det amerikanske rederi Crystal Cruises udbyder nu det første krydstogt gennem Nordvestpassagen.
Skrevet af Simon Uldum -
22. juli 2014 05:28

Krydstogtskibet stævner ud fra Kodiak i Alaska i 2016, sejler gennem Nordvestpassagen og videre til Grønland, hvorefter det sejler retur til New York. Det skriver tidsskriftet Maritime Danmark.

- Krydstogtet kombinerer førstegangs oplevelse med storslået natur og store kulturelle oplevelser, indrammet af den 6-stjernede service som kun Crystal Cruises er i stand til at levere, siger Edie Rodriguez, adminsterende direktør i Crystal Cruises til Maritime Danmark.

LÆS OGSÅ Dansk rederi er pionér i de nordlige passager

Rederiets krydstogtskib Crystal Serenity anløber udover Kodiak, Dutch Harbor, Nome, Ulukhaktok, Cambridge Bay, Pond Inlet, Ilulissat, Sisimiut, Nuuk, Bar Harbor, Boston, Newport samt New York på dets 32 døgn lange krydstogtsrejse.

Den 32 dage lange rejse, fra den 16. august og frem til 17.september 2016, vil i følge rederiet Crystal Cruises hjemmeside koste 19.755 dollars pr. person.

Eksperter i arktiske forhold skal vejlede passagererne

Ombord på skibet, vil et særligt hold på 14 ekspeditionseksperter vejlede passagererne, om de særlige forhold, der gør sig gældende i nord for Polarcirklen.

Desuden skal specialuddannede navigatører til rådighed for skibets kaptajn, der planlægger at gennemføre spontane ekspeditioner, når der er mulighed herfor.

LÆS OGSÅ Rotur gennem Nordvestpassagen