Doris Jakobsen sender åbent brev til to danske ministre

En henvendelse fra en fortvivlet direktør i GrønlandsBanken har fået Siumuts medlem af Folketinget til at sende et åbent brev til den danske justitsminister Bjarne Corydon og den danske forsvarsminister Morten Bødskov. Det skulle gerne ende ud i flere midler til retsvæsenet i Grønland.
Skrevet af Peter Troelsen
24. oktober 2013 05:29

Doris Jakobsen skriver i brevet, at den manglende behandling af de mange retssager i Grønland på langt sigt truer hele belåningssystemet i Grønland, hvor realkreditinstitutionerne ikke kan få gennemført tvangsrealisering af fx fast ejendom. Det truer på længere sigt realkreditsystemet her i landet, da det er meget tvivlsomt, om realkreditinstitutionerne fremover vil finansiere huse her i landet, så længe der er et ikke fungerende retssystem.

Doris Jakobsen har tidligere bragt netop problemstillingen omkring retsvæsenet i Grønland op, senest i forbindelse med første behandlingen af Finansloven i Folketinget. Håbet er at få tilført tilstrækkeligt med midler til at få den pukkel af sager, der har ophobet sig, nedbragt.