Campus Kujalleq serverer 800 år gammel mad

Sydgrønlands ugelange Foodfestival Igasa er i fuld gang og sætter spor på Qaqortoqs undervisningscenter Campus Kujalleq.
Skrevet af Karsten Sommer
01. september 2014 09:04

Her  bliver der i den kommende uge lavet mad som i nordbotiden, hvor man tilbereder måltider af de råvarer, som var tilgængelige i Sydgrønland omkring år 1200.

2.g’erne på Campus Kujalleq arbejder samtidig med nordbotidens spisevaner også med omgangsformer, boligindretning, underholdning, samfundsorden og klædedragt.

LÆS OGSÅ BILLEDER Sydgrønland fejrer maden

Maden spises i et rum indrettet som oldtidens langhuse og spises med redskaber, som eleverne har fremstillet inspireret af museumsgenstande.

Klassedeling og kædedans
De har også lånt oldtidsklæder fra turismeaktører i kommunen og satser på at få indsigt i datidens klassedelte samfund fra trælle til høvdinge.

Og mens den gamle mad spises, vil der blive danset kædedans, sunget og fortalt historier, fortæller faglærer på Campus Kujalleq Rie Oldenburg.

- På denne måde bliver historien til en oplevelse. Det kan man nemlig også bruge mad til, lyder det var Rie Oldenburg, som på denne måde vil inspirere andre skoler.