Byen der ikke vil dø

Som den første fortæller journalist Søren Peder Sørensen i bogform historien om lukningen af Qullissat og tvangsflytningen af 1100 mennesker.
Skrevet af mlk
09. september 2013 08:01

I bogen forsøger Søren Peder Sørensen især at finde frem til det afgørende øjeblik, hvor beslutningen om lukningen af Qullissat blev truffet. Det skal vise sig at være et spørgsmål, som det er svært at finde en klokkeklart svar på.

- Det er ikke indlysende for nogen, hvem det var, der traf beslutningen, siger Søren Peder Sørensen, der tilfældigt begyndte at interessere sig for Qullissat, da han var med sin kone i Ilulissat en sommer i 2010, hvor hun arbejdede som sygeplejerske.

Hans research fører ham frem til den 8. oktober 1968, som det tidspunkt, hvor beslutningen står fast:

- Efter mange års overvejelser beslutter man – egentlig ikke at byen skal lukke, men man beslutter at opføre et antal boliger i de andre grønlandske byer til borgerne fra Qullissat. Så det er en form for indirekte beslutning. Jeg har ikke kunnet finde noget offentligt dokument, hvor der står: Nu lukker vi byen, siger han.

Søren Peder Sørensen har interviewet mange af de tidligere indbyggere i Qullissat, der kan fortælle om et nyt liv i andre byer, hvor det ikke var særligt nemt at passe ind.

- Qullissat kom til at berøre alle. Den berørte de fraflyttede på en særdeles følsom og eksistentiel møde, fordi hele deres livsgrundlag blev rykket op. Men den påvirkede også det grønlandske samfund, fordi der ikke var nogen forståelse i byerne for, hvorfor qulissatterne kom. Der var ikke skabt nogen offentlig forståelse for, hvorfor Qullissat skulle lukke, og der var nogen, der mente, at de kom for at tage arbejde og boliger fra dem, siger Søren Peder Sørensen.

Den store fejl ved lukningen af Qullissat var den store mangel på borgerinddragelse, siger Søren Peder Sørensen. En fejl, som han mener, der er meget at lære fra:

- Ikke bare i Grønland. Det rejser nogle meget vigtige spørgsmål om, hvordan vi kan bevare hjemstavnen, når man som led i en globalisering lukker bygder og udkantsområder og samler mennesker i store vækstcentre. Det betyder meget for menneskers identitet og eksistens, at man kender sit udgangspunkt og har noget at vende tilbage til.