Aleqa skjuler gammel bedrageridom

Berlingske Tidende kan i deres lørdagsudgave afsløre, at formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond har skjult en bedrageridom fra 1995. Aleqa Hammond begik bedrageri, da hun over en to måneders periode syv gange at bruge sit Dankort på Hotel Godthåb, selv om kortet var spærret.
Skrevet af Peter Troelsen
25. oktober 2013 17:25

Bedrageriet beløb sig til 5.100 kr., og Aleqa Hammond modtog en dom ved Sermersooq Kredsret. Hammond blev idømt en bøde på 3.000 kr. Berlingske Tidende har haft aktindsigt i dokumenterne fra kredsretten.

Formanden for Atassut Gerhardt Petersen er blevet forelagt sagen af Berlingske Tidende, men har afstået fra at kommentere den. Han har dog meddelt den danske avis, at både han og partiet stadigvæk har fuld tillid til formanden for Naalakkersuisut.

Berlingske Tidende har via mail kontaktet Aleqa Hammond og bedt om en kommentar indenfor en frist på otte timer, men Hammond har valgt ikke at svare avisen på dens henvendelse.

Læs artiklen i Berlingske Tidende her: http://www.b.dk/nationalt/groenlands-regeringschef-tav-om-gammel-dom-for-bedrageri