Akkari: Grønland hjalp mig

Ahmad Akkari flygtede i 2008 til Grønland. Han blev her to år. Det blev en tid der ændrede ham som menneske.
04. august 2013 14:53

Tilbage i 2006 blev Danmark lagt for had i den muslimske verden efter Jyllands-Posten bragte sine berygtede karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Blandt dem der kritiserede Danmark med den største iver var Ahmad Akkari. Som dansk imam og talsmand for Islamisk Trossamfund rejste han rundt i 2006 rundt i Mellemøsten, hvor han opildnede til modstand mod den avisens bespottelse af profeten.

I dag har Ahmad Akkari forlængst vendt sin fortid ryggen. Han mener i dag, at han tog fejl dengang. Og faktisk spillede Grønland en stor rolle i hans personlige udvikling.

- Det kan godt være folk har nogle tanker om mig. Det kan jeg godt forstå. Men alligevel synes jeg, det er flot gjort af dem, at de på trods af hvad de troede de vidste om mig, at de alligevel var tolerante og åbenhjertige og tog i mod på den måde. Og jeg blev der jo hele to år. Jeg fortryder lidt i dag, at jeg egentligt gav slip på det, fortæller Ahmad Akkari om sin tid i Narsaq.

Netop fordi Ahmad Akkari var så forhadt og omdiskuteret en person, da han drog mod Narsaq, er han også ekstra imponeret over, den måde han blev modtaget på.

- Det er faktisk noget man på Grønland kunne give et kursus i til andre steder. Det var noget jeg blevet meget positivt overrasket over. Den fordomsfrihed hvormed jeg blev mødt, på trods af min fortid.

For Akkari var det i løbet af årene i Grønland, at han for alvor genovervejet sit liv og den person han var blevet.

- Det betydningsfulde ved Grønland er, at jeg fik tid til at se ind i mig selv og ligesom danne en ny identitet og få mulighed for at lægge byggesten til en ny måde at være på.

Ahmad Akkari fortæller, at hans verdensbillede begyndte at krakelere efter Muhammed-krisen. Han kunne ikke længere forene sig med en ideologi, hvor man stod på sandheden sagde at alt andet var falsk.  

- Men det krakeler mest, når man kan se en modsætning mellem folks reelle opførsel. Og så den måde de fremstiller sig selv for verden på.

Herudover så han i sin færden i det islamiske miljø, hvordan tingene virkeligt foregår.

- Jeg har set nogle af de her kneb og tricks, der bliver brugt til både at rekrutterer og manipulerer og få kontrol med folk, siger Akkari.

Den tidligere Imams mødtes for nyligt med tegneren Kurt Vestergaard for at undskylde.

Akkari har dog måtte sande, at det ikke er uden omkostninger at gøre op med sin fortid. Derfor lever han lige nu i skjul, på grund af mordtrusler fra personer, der ikke bryder sig om hans kovending.