20-årig døde af gassnifning

Sydgrønlands Politi opfordrer nu virksomhederne til, at låse hvad der kan sniffes, såsom gas, inde efter arbejdstid.
23. juli 2014 03:37

Natten til søndag døde en ca. 20-årig mand i Qaqortoq, efter at have sniffet gas, og derfor kommer politiet nu med denne opfordring.

Der blev anmeldt huspektakler til politiet i en af byens boligblokke, og umiddelbart efter fandt politiet ud af, at nogle unge havde sniffet gas.

Den ca. 20-årige mand blev konstateret død, ved ankomsten til sygehuset.